Hvad er forskellen mellem onlineidentitet og digital identitet?

Af Katrine Thielke den 19. december 2024

<span id="hs_cos_wrapper_name" class="hs_cos_wrapper hs_cos_wrapper_meta_field hs_cos_wrapper_type_text" style="" data-hs-cos-general-type="meta_field" data-hs-cos-type="text" >Hvad er forskellen mellem onlineidentitet og digital identitet?</span>

Begreberne »onlineidentitet« og »digital identitet« dukker ofte op i diskussioner om privatliv, sikkerhed og tillid. Selvom de måske lyder som synonymer, er der tale om to forskellige begreber med hver deres konsekvenser for enkeltpersoner, virksomheder og samfundet.

Det er især vigtigt at forstå disse forskelle i Europa, hvor privatliv og identitet er dybt forankret i lovgivningsmæssige rammer som GDPR og eIDAS.

Onlineidentitet: den, vi fremstår som

Onlineidentitet er den persona, vi fremstår som i den digitale verden. Den omfatter de brugernavne, avatarer og profiler, vi opretter på sociale medier, fora eller spilplatforme. Denne form for identitet er flydende og tilrettelægges ofte, så den afspejler, hvordan vi ønsker, at andre skal opfatte os. Den formes af personlige valg – hvordan vi skriver, hvad vi deler, og de fællesskaber, vi engagerer os i.

For eksempel kan en marketingmedarbejder have en velpoleret LinkedIn-profil for at netværke inden for sin branche, mens vedkommendes Instagram-konto viser en mere personlig side, såsom hobbyer eller rejseoplevelser.

På platforme som Steam eller Xbox Live bruger folk ofte pseudonymer eller avatarer og skaber dermed personaer, der måske slet ikke har noget med deres virkelige identitet at gøre. På samme måde kan en forfatter blogge under et pseudonym for at udforske følsomme emner uden at frygte personlige eller professionelle konsekvenser.

Disse facetter af onlineidentiteten giver mulighed for kreativitet og selvudfoldelse, men mangler formel verifikation. Denne fleksibilitet giver frihed, men medfører også risici, såsom falske profiler, der bruges til svindel eller misinformation.

Digital identitet: hvem vi officielt er

I modsætning hertil er den digitale identitet forankret i verificerbare attributter, der er knyttet til din identitet i den virkelige verden. Det er et sæt elektroniske legitimationsoplysninger og attributter – såsom dit nationale ID-nummer, pasoplysninger eller en verificeret e-mailadresse – der autentificerer dig i digitale rum.

I Danmark giver MitID-systemet indbyggerne sikker adgang til skatteoplysninger, sundhedsportaler og banktjenester med en digital identitet udstedt af myndighederne. Verificerede digitale identiteter bruges i stigende grad til at forhindre svindel ved onlinehandel ved at sikre, at købere og sælgere er legitime. Det kommende europæiske initiativ »Digital Identity Wallet« kan give rejsende mulighed for sikkert at dele verificerede oplysninger, såsom kørekort eller COVID-vaccinationsbeviser, på tværs af grænserne uden at skulle medbringe fysiske dokumenter.

Digital identitet er underlagt strenge standarder og rammer. Den udstedes eller verificeres typisk af pålidelige myndigheder, såsom regeringer eller certificerede private udbydere, og den spiller en grundlæggende rolle i kritiske tjenester, der kræver tillid og ansvarlighed.

Spændingen mellem identitet og ytringsfrihed

Skellet mellem online- og digital identitet bliver særligt interessant, når vi ser på, hvor de overlapper hinanden. Mens online-identiteter giver ytringsfrihed, kræver digitale identiteter ansvarlighed.

For eksempel kan en kunstner bruge et online-pseudonym til at dele provokerende idéer på platforme som Substack eller Twitter. Men for lovligt at kunne beskytte sit værk med ophavsret eller udstede fakturaer til kunder, er vedkommende nødt til at benytte en verificeret digital identitet.

Derimod kan det være umuligt at kontakte eller retsforfølge visse profiler, der spreder falske oplysninger på sociale medier, fordi de ikke er knyttet til en juridisk identitet.

Denne spænding rejser etiske og samfundsmæssige spørgsmål. Hvordan finder vi balancen mellem anonymitet og ansvarlighed? Bør enkeltpersoner kunne gemme sig bag uverificerede identiteter, eller kræver behovet for tillid og sikkerhed strengere systemer for digital identitet?

Hvorfor det er vigtigt

At forstå forskellen mellem online- og digital identitet er afgørende for alle, der bevæger sig i det teknologiske landskab. For virksomheder handler det om at opbygge tillid hos brugerne, samtidig med at man respekterer deres privatliv. For enkeltpersoner handler det om at vide, hvornår man skal beskytte personoplysninger, og hvornår man skal omfavne gennemsigtighed.

Hos Idura arbejder vi på at bygge bro mellem disse verdener ved at tilbyde sikre og problemfri løsninger til digital identitet. Vores autentificeringstjenester hjælper for eksempel virksomheder med at verificere deres brugere, samtidig med at processen forbliver brugervenlig og overholder de europæiske privatlivsregler. Ved at fokusere på verificerede identiteter sigter vi mod at skabe tillid og samtidig bevare de individuelle friheder, der gør online-rum levende og mangfoldige.

I takt med at de digitale økosystemer udvikler sig, vil samspillet mellem online- og digital identitet fortsat præge den måde, vi forbinder os, handler og udtrykker os på. Spørgsmålet er ikke blot, hvad disse identiteter betyder – men hvordan de eksisterer side om side i en verden, hvor identitet både er et redskab og en fortælling.