Altid_Logo_App_Icon_Primary_Dark_Blue_Rgb_1500px_w_72ppi@3x

Integrér AltID, og giv dine kunder digital legitimation

AltID er Danmarks officielle app til ID og beviser. Den giver borgere over 13 år et digitalt legitimationskort og et aldersbevis direkte på mobilen.

Hos Idura gør vi det muligt at koble AltID til din løsning, så dine kunder i de relevante situationer kan identificere sig eller bekræfte deres alder – uden plastkort og uden besvær.

AltID user screen
Icon_Check__White

Én integration – flere eID'er

Når du integrerer via Idura, får du adgang til flere danske og nordiske eID'er gennem den samme opsætning. Du behøver ikke bygge en separat løsning til hver enkelt tjeneste.

Icon_Check__White

Vi holder integrationen ved lige

AltID er en helt ny løsning, der vil udvikle sig over tid. Vi følger ændringer og opdateringer, så dine udviklere kan koncentrere sig om jeres egen forretning frem for vedligehold.

Icon_Check__White

Test, før du går i drift

Prøv integrationen af i et testmiljø, så du ved præcis, hvordan flowet ser ud for dine brugere, inden du sætter det i produktion.

Sådan kan AltID bruges


Identifikation af dine kunder

Lad dine kunder bekræfte, hvem de er, med deres officielle digitale legitimation – i de tilfælde, hvor det giver mening for din løsning.

 

Aldersbekræftelse

Sælger du varer eller tjenester med en aldersgrænse, kan dine kunder dokumentere deres alder med AltID – uden at dele flere oplysninger end nødvendigt.

AltID flow

Sådan hænger MitID og AltID sammen

MitID er nøglen

MitID er din digitale identitet og bruges til at logge ind og underskrive dokumenter hos offentlige og private tjenester. Det er adgangsmidlet, der beviser, at det er dig.

AltID er ID-kortet og beviset

AltID er en app, hvor du bærer din digitale legitimation og dit aldersbevis. Hvor MitID handler om adgang og underskrift, handler AltID om at vise frem, hvem du er, og hvad du må.

De to bygger på hinanden

Man skal have et MitID for overhovedet at kunne oprette og bruge AltID. MitID er altså fundamentet, og AltID er de beviser, man kan tage med sig.

Det betyder det for dig

For dig som virksomhed betyder det, at du kan vælge det værktøj, der passer til situationen:
Skal brugeren logge ind eller underskrive? Så er MitID typisk vejen.
Skal brugeren vise legitimation eller bekræfte sin alder? Så kan AltID være den rette løsning.

Med Idura kan du tilgå både MitID og AltID gennem den samme leverandør og slippe for at jonglere med flere integrationer. Klar til at gå i gang?