Loven om digitale tjenester: Aldersverifikation og beskyttelse af børn på nettet
Af Tobias Marshall-Heyman den 18. juni 2024
Loven om digitale tjenester (DSA) er en ny EU-lovgivning, der har til formål at skabe et mere sikkert digitalt miljø ved at regulere onlineplatforme og digitale tjenester.
DSA trådte officielt i kraft den 17. februar 2024 for alle digitale platforme, der opererer inden for EU.
En del af DSA fokuserer specifikt på beskyttelsen af børn under 18 år.
I dette blogindlæg vil vi diskutere, hvad DSA er, hvordan den har til formål at beskytte børn online, og de potentielle udfordringer ved aldersverifikation.
Hvorfor blev DSA indført?
Målet med DSA er at beskytte onlinebrugere mod ulovligt eller skadeligt indhold, produkter og tjenester samt misinformation. Gennem en række krav til digitale tjenester sigter DSA mod at skabe større gennemsigtighed og et mere sikkert online miljø.
Den sigter også mod at skabe lige vilkår for alle digitale aktører, samtidig med at grundlæggende rettigheder såsom ytringsfrihed og privatlivets fred opretholdes.
DSA blev vedtaget den 5. juli 2022 og var den første opdaterede lovgivning om onlinesikkerhed siden direktivet om elektronisk handel fra 2000. DSA blev indført for at bringe forældet lovgivning i overensstemmelse med det nye digitale miljø og den nye teknologi.
Hvem gælder DSA for?
DSA gælder for onlineplatforme og udbydere af digitale tjenester, der opererer inden for Den Europæiske Union. Dette omfatter sociale medieplatforme, online markedspladser, søgemaskiner og andre digitale formidlere, der muliggør deling af indhold eller levering af onlinetjenester.
Siden den 23. august 2023 har DSA'en gældt for meget store onlineplatforme (VLOP'er) og meget store onlinesøgemaskiner (VLOSE'er), der har over 45 millioner brugere i EU (10 % af befolkningen). Nogle af VLOP'erne er platforme som Facebook, Amazon Store og YouTube. De berørte VLOSE'er var Google Search og Bing.
Fra den 17. februar 2024 skal alle platforme, der leverer formidlingstjenester i EU, overholde loven, uanset størrelse. Dette gælder også for platforme eller søgemaskiner, der er placeret uden for EU.
Ambition om at beskytte børn online
Visse upassende onlinetjenester, indhold og personer kan potentielt være farlige eller skadelige for børn. Derfor har DSA til formål at udarbejde en liste over foranstaltninger, som platforme og søgemaskiner kan følge for at skabe et digitalt miljø, hvor børn føler sig trygge.
DSA har specifikt til formål at sikre:
- Princippet om »barnets tarv«
- Barnets ret til beskyttelse
- Retten til ytringsfrihed
- Retten til ikke at blive udsat for diskrimination
- Retten til beskyttelse af personoplysninger
- Et højt niveau af forbrugerbeskyttelse
Platforme skal sikre, at deres onlinetjenester fokuserer på sikkerhed og privatliv for børn. Nogle foranstaltninger, der gennemføres for at beskytte børn, er:
- Forhindre, at reklamer målrettes mod børn på baggrund af profilering
- Sikring af, at vilkår og betingelser er forståelige for børn
- Brugergrænseflader, der er designet med fokus på privatliv, sikkerhed og tryghed. DSA forbyder specifikt såkaldte "dark patterns", som er brugergrænseflader, der narrer brugerne til at træffe beslutninger, de ikke havde til hensigt at træffe.
- Adgang til forældrekontrol, der hjælper forældre med at begrænse adgangen til onlinetjenester.
- Enkle metoder til at anmelde ulovligt eller skadeligt indhold.
- Systemer, der på en sikker måde verificerer en brugers alder, før der gives adgang til en tjeneste.
Lad os nu se nærmere på emnet aldersverifikation og de potentielle udfordringer hermed.
Udfordringer ved aldersverifikation
Der er visse forretningsmæssige fordele ved at indføre sikker aldersverifikation. Det er også en måde at overholde branchebestemmelser og beskytte mindreårige mod aldersbegrænset indhold og produkter.
Det er dog lettere sagt end gjort at implementere et aldersverifikationssystem.
Der er mindst to vigtige udfordringer, man skal tage højde for.
Udfordring nr. 1: Valg af aldersverifikation
Det er svært for digitale platforme at verificere en brugers alder.
For eksempel bruger de fleste sociale medieplatforme selvangivelse som metode til aldersverifikation.
Selvdeklaration er let at omgå. I mangel af ordentlig aldersverifikation kan brugerne vælge at lyve om deres alder, hvilket igen kan påvirke deres oplevelse på platformen.
Tag målrettede annoncer som eksempel: Hvordan kan sociale medieplatforme og søgemaskiner være sikre på, at brugeren er over den lovlige alder? I øjeblikket forbyder Snapchat, Google, YouTube, Instagram og Facebook annoncering rettet mod børn. Dette er i overensstemmelse med DSA-retningslinjerne, men disse platforme skal være i stand til med sikkerhed at vide, om en bruger er mindreårig eller ej.
For at nå frem til acceptable retningslinjer har EU nedsat en arbejdsgruppe om aldersverifikation. Denne arbejdsgruppe har til formål at fremme samarbejdet med nationale myndigheder og identificere bedste praksis og standarder for aldersverifikation under hensyntagen til eksisterende initiativer.
Hver EU-medlemsstat bør overveje systemer, der er sikre, beskytter privatlivet og er let tilgængelige for borgerne. Det kan virke udfordrende at finde en ensartet metode, da der er store forskelle mellem landene med hensyn til teknologisk infrastruktur og borgernes digitale modenhed. Nogle lande anvender allerede nationale elektroniske identiteter (eID’er) eller scanning af fysiske ID-kort til at verificere en persons alder.
Både eID’er og fysiske ID-kort indeholder imidlertid andre oplysninger end din alder, hvilket kan afsløre flere personlige oplysninger end nødvendigt. Dette kan opfattes som i strid med ånden i DSA’s ambition om at sikre privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.
Udfordring nr. 2: Deling af personlige oplysninger
DSA lægger vægt på børns ret til privatliv online. Når platforme træffer beslutninger om metoder til aldersverifikation, skal de overveje, hvor mange data børnene skal dele, og hvordan disse data skal beskyttes.
Udfordringen bliver således at verificere brugernes alder effektivt uden at krænke retten til privatliv. Platformene skal finde pålidelige og brugervenlige metoder til at sikre deres brugeres alder uden at tvinge dem til at afsløre for mange oplysninger.
Det bør f.eks. være tilstrækkeligt at vide, at en bruger er over eller under den relevante alder, uden at vedkommende behøver at oplyse sin identitet eller nøjagtige alder.
En mulig løsning er brugen af digitale tegnebøger og verificerbare legitimationsoplysninger. En digital tegnebog er et sted, hvor du opbevarer dine verificerbare legitimationsoplysninger, som kan bruges til kryptografisk at verificere visse oplysninger om dig selv.
Det er den digitale pendant til en fysisk tegnebog, hvor man opbevarer sine fysiske ID-kort.
Verificerbare legitimationsoplysninger kan bidrage til at beskytte brugernes privatliv på flere forskellige måder:
- Selektiv videregivelse giver brugerne mulighed for kun at dele deres alder og intet andet.
- Zero-knowledge-beviser giver enkeltpersoner mulighed for at verificere deres alder uden at skulle oplyse den. En sådan verifikationsproces vil kun bekræfte, om personen er gammel nok.
Konklusion
Loven om digitale tjenester (DSA) udgør et vigtigt skridt i retning af at skabe et mere sikkert og gennemsigtigt digitalt miljø. Ved at tage fat på spørgsmål som aldersverifikation og børns sikkerhed fremmer DSA tillid og innovation, samtidig med at de grundlæggende rettigheder inden for det digitale indre marked opretholdes. Gennem samarbejde og indførelse af bedste praksis kan EU sikre, at onlineplatforme og digitale tjenester drives ansvarligt og i alle brugeres interesse.
DSA medfører nogle åbenlyse udfordringer. EU skal træffe beslutning om en ramme for aldersverifikation, som medlemsstaterne kan vedtage. Alle mulige metoder skal være sikre og let tilgængelige, samtidig med at brugernes privatliv beskyttes.
Aldersverifikation anvendes allerede i forskellige lande for at få adgang til aldersbegrænsede produkter online. I Skandinavien kræver køb af alkohol, tobak eller håndkøbsmedicin online ofte en form for aldersverifikation i henhold til loven.
Vil du vide mere om aldersverifikation?
Her er nogle af vores andre artikler om emnet:
Mere om samme emne
Aldersverifikation på sociale medier: Hvorfor det er vigtigt
