Opkaldsverifikation vs. PIN-koder

Personlige identifikationsnumre (PIN-koder) er en klassisk verifikationsmetode.

Kunderne vælger (eller tildeles) en numerisk kode, når de opretter en konto, og indtaster den derefter, når de ringer til virksomheden.

PIN-koder er velkendte og praktiske, men de har også ulemper.

Lad os prøve at holde PIN-koder op mod opkaldsverifikation med eID.

Sådan fungerer PIN-koder

Når en kunde ringer ind, bliver vedkommende bedt om at indtaste en personlig PIN-kode for at bekræfte sin identitet, oftest via en IVR-menu, inden vedkommende kommer igennem til en medarbejder.

Opkalderen indtaster PIN-koden på tastaturet, og systemet sammenligner cifrene med den gemte kode. Hvis tallene stemmer overens, kommer kunden igennem.

Hvis der er en uoverensstemmelse, fordi den, der ringer, har glemt koden eller indtastet den forkert, går opkaldet i stå.

Dette er en tilbagevendende frustration ved PIN-koder. Det er nemt nok at huske en PIN-kode til et kreditkort, man bruger dagligt. Men hvad nu, hvis man skal huske en firecifret kode, man oprettede til et forsikringsselskab for to år siden?

Derfor støder callcentre på kunder, der har svært ved at huske deres PIN-koder.

Sådan fungerer eID-baseret opkaldsverifikation

eID-baseret opkaldsgodkendelse bygger på nationale eID-apps, som de fleste borgere allerede bruger.

Sådan fungerer det:

1. Medarbejderen sender en anmodning om autentifikation
2. Den, der ringer, modtager anmodningen i sin MitID-app og godkender den på sin telefon
3. Medarbejderen kan se, at personen er verificeret, og samtalen fortsætter

Det er velkendt, nemt og sikkert.

For en mere omfattende gennemgang kan du læse: "Hvordan fungerer opkaldsverifikation egentlig?"

Opkaldsverifikation vs. PIN-koder

Se sammenligningen af de to verifikationsmetoder

Hvornår giver PIN-koder stadig mening?

PIN-koder er en lille smule bedre end sikkerhedsspørgsmål.

De er ikke så lette at knytte til en bestemt person, og de kan hurtigt indtastes uden at skulle igennem et akavet spørgsmål-og-svar-forløb med en medarbejder i et callcenter.

Men de har de samme problemer som alle andre metoder, der bygger på viden.

For det første beviser dét, at du kender en hemmelig kode, ikke din identitet. Enhver, der har adgang til en persons PIN-kode, kan bruge den under et opkald.

For det andet er PIN-koder langt fra sikre: Nogle bruger måske deres fødselsdato, andre gentager måske blot det samme tal fire gange. De fem mest almindelige firecifrede koder udgør 20 % af alle PIN-koder. Det hjælper bestemt ikke, at folk har en tendens til at genbruge den samme PIN-kode på tværs af flere tjenester.

Der hvor PIN-koden stadig har sin berettigelse, er som et sekundært sikkerhedslag i multifaktor-autentificering. For eksempel hvis den, der ringer, først skal oplyse sin faste PIN-kode og derefter modtager en engangskode.

PIN-koder kan også være hensigtsmæssige i situationer, hvor en simpel sikkerhedskontrol er tilstrækkelig, og hvor den, der ringer, bruger sin PIN-kode ofte nok til at kunne huske den.

Men PIN-koder er ikke længere tilstrækkelige som primær verifikationsmetode, nu hvor vi har stigende svindel og faldende kundetillid.

Det næste skridt

PIN-koder har i lang tid fungeret som en pålidelig standardløsning.

De er enkle, velkendte for brugerne og billige at implementere og vedligeholde. Men denne bekvemmelighed har en pris: Personlige koder, uanset hvor stærke de er, er sårbare over for svindel og datalækager.

eID-baseret autentifikation tager en anden tilgang. I stedet for at bede dem, der ringer, om at dele en statisk hemmelighed, kan de bekræfte deres identitet direkte på deres egen enhed. Det betyder, at dine kunder ikke behøver at huske nogen koder, og du får også en kryptografisk registrering, når en person er blevet verificeret.

Hvis din organisation stadig benytter PIN-koder, er eID-autentifikation en opgradering, der giver større sikkerhed uden at gøre det væsentligt mere bøvlet.