Opkaldsverifikation vs. stemmebiometri

Af Daniel Gniazdo den 30. marts 2026

<span id="hs_cos_wrapper_name" class="hs_cos_wrapper hs_cos_wrapper_meta_field hs_cos_wrapper_type_text" style="" data-hs-cos-general-type="meta_field" data-hs-cos-type="text" >Opkaldsverifikation vs. stemmebiometri</span>

Stemmebiometri er en af de mest praktiske og teknisk avancerede måder at verificere en persons identitet på.

I stedet for at bede dem, der ringer, om at huske gamle PIN-koder eller lede efter engangskoder, behøver stemmebiometri blot at høre, hvordan de lyder.

Desværre står stemmebiometri, som ellers har været en sikker metode, over for en ny og voksende udfordring i form af AI-stemmekloning og deepfake-svindel.

Lad os prøve at holde stemmebiometri op mod opkaldsverifikation med eID.

Sådan fungerer stemmebiometri

Stemmebiometri gør det muligt for systemer at identificere dem, der ringer, ved at analysere deres stemmer: tonehøjde, klang, rytme og så videre.

For at gøre dette opretter og gemmer systemet først  et unikt »stemmeaftryk« for hver kunde.

Når kunden ringer ind, sammenligner man vedkommendes tale med stemmeaftrykket for at bekræfte identiteten.

I praksis kan dette foregå på to forskellige måder:

  • Aktiv stemmebiometri: Den, der ringer, bliver bedt om at sige en foruddefineret sætning, der skal matche den gemte prøve.
  • Passiv stemmebiometri: Systemet lytter lydløst til den, der ringer, i realtid og markerer eventuelle uoverensstemmelser over for callcentermedarbejderen.

Processen er hurtig og giver næsten ingen ekstra besvær. Stemmebiometri bidrager derfor typisk til at reducere opkaldshåndteringstiden med op til 45 sekunder.

For den, der ringer, er det let og problemfrit, især ved passiv verifikation.

Sådan fungerer eID-autentifikation 

eID-baseret autentifikation af den, der ringer, bygger på nationale eID-apps, som de fleste borgere allerede bruger.

Sådan fungerer det:

  1. Medarbejderen starter anmodningen om autentifikation.
  2. Den, der ringer, modtager anmodningen i sin eID-app og verificerer sig på sin enhed.
  3. Medarbejderen ser, at bekræftelsen er gennemført, og samtalen fortsætter.

Det er velkendt, nemt og sikkert.

For en mere omfattende gennemgang kan du læse: "Hvordan fungerer opkaldsverifikation egentlig?"

Opkaldsautentifikation vs. stemmebiometri

Her kan du se, hvordan opkaldsverifikation adskiller sig fra stemmebiometri som verifikationsmetode:

Stemmebiometri
eID-opkaldsverifikation
Sikkerhedsniveau
Høj: Unikt stemmeaftryk knyttet til en bestemt person
Høj: eID-baseret kryptografisk verifikation
Modstandsdygtighed over for svindel
Moderat: Bliver i stigende grad sårbar over for AI-stemmekloning og deepfakes
Stærk: Kræver den opkaldendes fysiske enhed og eID-app
Revisionsspor
Stærk: Logger biometriske match og tidsstempler for opkald
Stærk: Kryptografisk bevis for verifikation (hvem og hvornår)
Oplevelse for den, der ringer
Positiv: Stort set ingen ekstra indsats, især ved passiv verifikation
Neutral: Velkendt eID-baseret forløb med et par ekstra trin
Verifikationshastighed
Hurtig: Næsten øjeblikkelig identifikation baseret på korte lydprøver
Hurtig: Sekunder fra callcentrets aktivering til verifikation af den, der ringer
Implementeringsindsats
Høj: Oprettelse og lagring af stemmeaftryk samt vedligeholdelse af algoritmer
Moderat: Integration med en eID-udbyder via API eller mægler
Kundetype
Kun eksisterende: Kræver et gemt individuelt stemmeaftryk
Både eksisterende og nye: Alle med et eID kan verificeres

 

 

Hvornår giver stemmebiometri mening?

I modsætning til de stadig mere forældede traditionelle metoder er stemmebiometri moderne og sikker, og alt bliver gemt i en log.

Og så er det godt for kundeoplevelsen: Den, der ringer, verificeres øjeblikkeligt, og det kræver ingen eller kun en meget lille ekstra indsats fra deres side.

Desværre er stemmebiometri sårbar over for den voksende trussel fra AI deepfakes og biometrisk spoofing. AI-drevet svindel steg med 1.210 % i 2025.

For at håndtere disse trusler bruger udbydere af stemmebiometri stadig mere sofistikerede metoder mod svindel. Men det er svært ved at følge med, og så snart man lukker ét hul, opstår der et nyt. 

Stemmebiometri kan også være mindre pålidelig i støjende omgivelser eller i opkald med dårlig lydkvalitet.

På trods af disse problemer er stemmebiometri fortsat et godt valg for mange callcentre. Man forventer, at markedet for stemmebiometri  vokser fra 2,87 milliarder dollars i 2025 til 22,76 milliarder i 2034 alene i USA.

Men hvis du arbejder i en branche, hvor AI-deepfakes og spoofing udgør et reelt problem, kan det være nødvendigt at finde en mere sikker måde at verificere dine kunders identitet på.

Det næste skridt

Stemmebiometri bygger på et fysisk kendetegn, som indtil for nylig var svært at forfalske. Nemlig den måde, en person lyder på. Men det har AI vendt op og ned på, og det har sat fart på opgaven med at bekæmpe truslen fra deepfakes, som ikke ser ud til at aftage.

I modsætning til stemmebiometri bruger eID-baseret opkaldsverifikation kryptografisk verifikation via et nationalt ID og en velkendt app på kundens enhed - I Danmark vil det være MitID. I stedet for at stole på kundens stemme verificerer opkaldsverifikation kundens identitet gennem en proces, der er designet til netop dette formål.

I modsætning til stemmebiometri er eID-opkaldsverifikation desuden ikke begrænset til at verificere eksisterende kunder, da den ikke er afhængig af lagrede stemmeaftryk eller kunderegistreringer. Man kan også bruge den til nye kunder.

eID er et godt alternativ til virksomheder, der synes, at stemmebiometri er utilstrækkelig eller upålidelig. 

Klar til at gøre dine serviceopkald mere sikre og enkle?

Opkaldsautentifikation er allerede tilgængelig med norsk og svensk BankID, og dansk MitID kommer snart.

Start med at teste gratis i dag, eller kontakt vores salgsteam for at få mere at vide.